Clonezilla

Hvad er Clonezilla

Clonezilla er et partition og disk aftryk/klonings program svarende til True Image eller Norton Ghost. Jeg bruger Clonezilla til backup og restore hvis mit system bryder ned. Jeg tager backup hver dag af hele maskinen med CloneZilla på en intern harddisk. Mine egne filer i /home tager jeg også dagligt backup af på ekstern harddisk.

Du kan bruge K3B eller dit foretrukne program til at brænde ISO'en på en DVD, eller ddCopy til en USB nøgle i PCLinuxOS, men det findes dog også til andre distributioner eller Etcher. I Windows kan du bruge Rufus hvis du foretrækker en USB nøgle. I macOS kan du bruge DD til at skrive en ISO eller DMG til USB nøgle.

Du kan klone GNU/Linux, MS windows, Intel-baseret Mac OS, FreeBSD, NetBSD, OpenBSD, Minix med Clonezilla.

Tre typer Clonezilla er tilgængelige, Clonezilla live, Clonezilla lite-server og Clonezilla SE (serverudgave).

Clonezilla live er velegnet til sikkerhedskopiering og gendannelse af en enkelt maskine.

Hvilke filsystemer understøttes

  • ext2, ext3, ext4, reiserfs, reiser4, xfs, jfs, btrfs, f2fs og nilfs2 på GNU/Linux
  • FAT12, FAT16, FAT32, NTFS på MS Windows
  • HFS + af Mac OS
  • UFS for FreeBSD, NetBSD og OpenBSD
  • minix på Minix

Minimumssystemkrav for Clonezilla live

  • X86 eller x86-64 processor
  • 196 MB systemhukommelse (RAM)
  • Boot-enhed, f.eks. CD/DVD-drev, USB-port, PXE eller harddisk

Boot CloneZilla fra din harddisk

Hvis du vil slippe for at boote fra USB nøgle eller CD/DVD med Clonezilla, så er her en vejledning til hvordan du gør det fra din harddisk.

Jeg bruger det dagligt til backup af hele computeren

ADVARSEL: Tag backup af dit system med Timeshift, Rsnapshot eller hvad du nu bruger inden du går i gang.

Inden du går i gang er det også en god ide at læse dette fra https://clonezilla.org/livehd.php.

Jeg har hentet clonezilla-live-2.6.6-15-amd64.iso fra https://clonezilla.org/downloads.php og bruger det som eksempel.

Jeg har gemt den i min home mappe.

Kopierer det som root med: cp /home/dit_bruger_navn/clonezilla-live-2.6.6-15-amd64.iso /root

eller

sudo cp /home/dit_bruger_navn/clonezilla-live-2.6.6-15-amd64.iso /root

Så skal følgende fil åbnes /etc/grub.d/40_custom som root med din favorit editor. Jeg bruger nano i eksemplet.

nano -w /etc/grub.d/40_custom Husk at -w er meget vigtigt med konfigurationsfiler. Dette forhindrer nano i at indpakke linjer, der er for lange til at passe på din skærm, hvilket kan skabe problemer, hvis konfigurationsdirektiver gemmes på tværs af flere linjer.

eller

sudo nano -w /etc/grub.d/40_custom

Og så skal der tilføjes følgende;

menuentry "Clonezilla live" {
set isofile="/root/clonezilla-live-2.6.6-15-amd64.iso"
loopback loop $isofile
linux (loop)/live/vmlinuz boot=live union=overlay username=user config components quiet noswap noloc>
initrd (loop)/live/initrd.img
}

Så filen ser således ud

#!/bin/sh
exec tail -n +3 $0
# This file provides an easy way to add custom menu entries.  Simply type the
# menu entries you want to add after this comment.  Be careful not to change
# the 'exec tail' line above.

menuentry "Clonezilla live" {
set isofile="/root/clonezilla-live-2.6.6-15-amd64.iso"
loopback loop $isofile
linux (loop)/live/vmlinuz boot=live union=overlay username=user config components quiet noswap noloc>
initrd (loop)/live/initrd.img
}

Gem filen og kør følgende kommando som root

update-grub2

eller

sudo update-grub2

Genstart herefter din computer, så du nu kan vælge CloneZilla fra din boot menu.

Hvis din computer crasher og går isort, så prøv i første omgang om du kan vælge clonezilla live fra din boot menu. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så boot op fra en USB-nøgle eller CD/DVD med CloneZilla og geninstaller dit OS.

Håber at I kan få glæde af denne vejledning, så slipper I for en USB nøgle eller en CD/DVD til at boote fra.

Du kan læse mere om Clonezilla her: https://clonezilla.org/

Backup og gendannelse med CloneZilla

Video kommer snart